Kevin De Bruyne blev den store helt på Etihad Stadium tirsdag aften.Der var ikke meget at skrive hjem om i første halvleg, hvor man kunne notere sig, at hjemmeholdet Manchester City sad på langt størstedelen af boldbesiddelsen.
Alligevel var der en følelse af, at kampen gik helt efter spaniernes hoved. Trods massiv boldbesiddelse havde City utroligt svært ved skabe målchancer. Englænderne havde blot to skud inden for gæsternes straffesparksfelt.
En af dem, der kom på banen, var den unge engelske landsholdsspiller Phil Foden.
Få minutter efter den tredobbelte indskiftning fik City så prikket hul på bylden efter to afleveringer gennem kæderne i midten af Atléticos banehalvdel.
Rodri afleverede bolden til netop indskiftede Phil Foden, der fandt Kevin De Bruyne, som fik netmaskerne til at blafre efter at have taget et dybt løb ind i feltet bag om det spanske forsvar.
Derefter åbnede kampen sig mere op, men der faldt ikke flere mål.