Hvis der var nogen danskere, der ikke vidste, hvem Magnus Cort var, for få dage siden, så gør de det nok nu.
På blot tre dage er den danske cykelstjerne nemlig blevet forvandlet til en regulær superstjerne.
Efter tre etaper var det søndag tid til, at Tour de France-feltet forlod de danske landeveje.
Men inden da kørte de 176 ryttere fra Vejle og ned langs den jyske østkyst, inden feltet nåede målbyen Sønderborg. På vejen dertil tog Magnus Cort endnu engang alle bjergpoint, inden hollandske Dylan Groenewegen vandt massespurten.
Mens den danske sprintertriumf udeblev på dansk grund, så gav Magnus Cort endnu engang en opvisning og grund til at kippe med Dannebrog.
Iført den prikkede bjergtrøje kørte bornholmeren nemlig afsted på et solotogt, da løbet blev sat i gang. Over de næste 130 kilometer formåede Cort at stjæle alle bjergpoint på dagens tre stigninger, inden han med blev hentet af feltet.
– Magnus Corts togt for at sikre sig den prikkede bjergtrøje to dage i træk – og endda gøre rent bord – betyder alt andet lige, at han kan holde fast i den i nogle dage endnu og måske et godt stykke ind i næste uge, siger DR Sportens cykelekspert.
– Mange vil gerne have den trøje, og selvom den blot er til låns, er trøjen stadig et symbol, der er til at få øje på i feltet. Så det er imponerende, siger Nygaard.
»Det er jo kæmpestort. Han er kun den fjerde dansker til at gøre det i verdens største cykelløb. Det vidner om, at han virkelig er godt kørende, tændt og motiveret,« siger EF-sportsdirektør Matti Breschel til B.T. og tilføjer:
-Og det bekræfter jo bare, at han er, hvor han skal være. Jeg tror ikke, det er sidste gang, vi får noget at se til ham i det her løb.
Både lørdag og søndag har Magnus Cort imponeret stort i udbruddene på etaperne, hvor ellevilde tilskuere i vejkanterne bar ham frem.
Og det var vigtigt, for den danske stjerne havde lagt en klar plan i hovedet.
Tour de France begyndte fredag med en enkeltstart i København.
Lørdag gik turen så fra Roskilde til Nyborg, inden der søndag ventede en etape fra Vejle til Sønderborg.
Mandag får Tour-feltet en fortjent hviledag, inden det tirsdag går løs med fjerde etape i Dunkerque, Frankrig.