Basel sender Brøndby ud af europæisk fodbold

Brøndby er færdig i europæisk fodbold i denne sæson.

Den schweiziske storklub Basel sendte torsdag vestegnsklubben ud af kvalifikationen til Conference League.

Det skete efter en straffesparkskonkurrence, hvor Brøndby missede tre ud af fire forsøg. Forinden havde Basel vendt 0-1 fra den første kamp til 2-2 samlet i den ordinære spilletid.

Her brændte Brøndby sine to første spark, mens hjemmeholdet scorede på begge. Med ryggen mod muren reddede Brøndby-målmand Mads Hermansen Basels tredje spark, der blev skudt midt i målet, mens Brøndby scorede på deres ditto.

Danskerne skulle dog score på det fjerde spark for stadig at leve i kampen. Men unge Peter Bjur brændte.

FC Basel går derfor videre.