FC Midtjylland bøllebanker italiensk storhold

Efter en sløj sæsonstart fik FC Midtjylland-fansene endelig noget at glæde sig over, da midtjyderne torsdag overraskende og fortjent nedlagde den italienske gruppefavorit Lazio med hele 5-1 i anden runde af gruppespillet i Europa League.

FCM har haft en forfærdelig sæsonstart, og de færreste havde derfor troet, at midtjyderne kunne drille et Serie A-hold, der er favorit til at vinde gruppen.

En flot præstation, kyniske scoringer og en solid defensiv indsats sørgede dog for, at Albert Capellas’ tropper kunne hente tre vigtige point og en mindeværdig storsejr i Europa.

»Lazio blev ydmyget 5-1 i Danmark af Midtjylland, hvilket tydeliggøre deres dystre udebanerekord i Europa League og tendensen til at have fuldstændige blackouts i nogle kampe,« skriver det italienske fodboldmedie, der også slog fast, at Lazio stoppede helt med at spille fodbold og gav op.

Corriere dello Sport beretter om en mareridtsaften i Danmark for Lazio-træner Maurizio Sarri og hans tropper.

»Det var en mareridtsaften for Lazio i Danmark. Sarris drenge blev endda besejret 5-1 af det ikke usårlige Midtjylland-hold, som havde tabt i deres første europæiske kamp mod Sturm Graz og kom med kun én succesoplevelse i de seneste ni kampe og en et trænerskifte,« skriver Corriere dello Sport.

De skriver også, at det var Lazios næststørste nederlag nogensinde i Europa – kun overgået af et 6-0-nederlag mod franske Lenz i UEFA Cuppen tilbage i 1977.

Efter to spillerunder har alle hold i FC Midtjyllands Europa League-grupper tre point.