Thorup berørt af fansenes ‘raus’-tilråb

FC København tabte søndag med 1-2 til rivalerne fra FC Midtjylland på udebane. Det var sjette nederlag for hovedstadsklubben i Superligaen i denne sæson, hvor der er spillet 10 runder.

Det er noget, som de fremmødte fans til kampen var tydeligt utilfredse med.

– Det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Jeg kan jo ikke håndtere, hvad andre synes, eller hvad andre har lyst til at råbe. Det er selvfølgelig ærgerligt, og jeg synes ikke, at spillerne fortjener dén, fordi jeg synes, at de gjorde, hvad de kunne, siger han og fortsætter.

– Men jeg er med på, at for vores fans, så er der kun én ting, der tæller, og det er sejre. Det er vi helt bevidste omkring, så vi skuffede, og det er vores fans selvfølgelig også, lyder det fra Thorup.

Han peger dog også på, at reaktionen fra tribunen er noget, som rører ham.

‘Thorup raus, Thorup raus’.

Jess Thorup hørte godt tilråbene.

»Jeg er jo et menneske, jeg har også følelser, så selvfølgelig er det da ikke rart at høre. På den anden side kan jeg jo ikke have en holdning til, hvad andre mener, om det er journalister, fans eller alt muligt andet. Jeg kan jo passe mit arbejde, og det er det, jeg prøver på,« siger Jess Thorup, der er manden, som man peger på i øjeblikket.

FCK havde trods nederlaget også godt at se tilbage på fra opgøre.