Bolden er på egen banehalvdel, når Danmark torsdag aften står over for det kroatiske fodboldlandshold i næstsidste spillerunde af Nations League.
For med en sejr over det kroatiske landshold vil Simon Kjær og kompagni ende som gruppevinder i A-rækken af Nations League – en placering, der vil give adgang til slutspillet, hvor fire hold dyster om Nations League-trofæet.
Inden torsdagens opgør indtager Danmark puljens førsteplads med to point ned til kroaterne. Drømmen om at vinde gruppen er inden for rækkevidde, og landstræner Kasper Hjulmand krydser da også fingre for, at den bliver opnået på grønsværen i Kroatien.
Nogen nem opgave bliver det dog ikke.For Kroatien kan prale med at have titlen som viceverdensmester, og så har de også et “kanongodt hold”, fortæller landstræneren.
Det er torsdag aften, at de kroatiske viceverdensmestre og Danmark brager sammen i Zagreb.
Inden kampen indtager Christian Eriksen og co. dog førstepladsen i gruppen med ni point efter fire kampe. To mere end Kroatien.
Første opgør mellem de to landshold endte med en sejr til Kroatien på 1-0, da Luka Modric og holdkammeraterne var på besøg i Parken.
Alligevel var det kroaterne, der nappede de tre point, sidst de to landshold mødtes. Og for at undgå at det scenarie udspiller sig igen, skal Danmark forsøge at tage dirigentstokken fra de dygtige kroatiske midtbanespillere.
Landsholdets anfører Simon Kjær erklærer sig enig. Selvom Kroatien har både erfaring og kvalitet, særligt på midtbanen, kan den danske drøm om en gruppesejr blive til virkelighed, hvis Danmark vinder kampen om kuglen.