Saudiarabisk konge giver alle fri efter sensationssejr over Argentina

Saudi-Arabien leverede den hidtil største overraskelse ved VM i Qatar, da de i dag besejrede Argentina med 2-1.Og det skal fejres, mener landets kong Salman.

Derfor har han gjort onsdag til en fridag for alle ansatte i både den private og offentlige sektor samt studerende på grund af sejren.

I kølvandet på den store triumf er det også blevet gratis at komme ind i tre forlystelsesparker i Saudi-Arabien.

Sejren kom i hus, da Saudi-Arabien på fem minutter kort inde i anden halvleg scorede to mål og vendte kampen fra 0-1 til 2-1.

Flemming Povlsen rettede særligt fokus mod Lionel Messi, som ifølge ham skuffede fælt, da det blev svært for argentinerne.

– Det her bliver en afskedstur, der kommer til at gøre ondt, tror jeg. Det her hold bliver ikke verdensmestre. Det tør jeg godt at påstå nu. Der er der simpelthen for lidt substans i det. Messi gemte sig også i anden halvleg. Han var ikke den store leder på holdet, da det gik ned ad bakke. Han satte ikke noget i scene. Så det var en skuffelse at se Messi på det her niveau, hvor han ikke fik det ud af det, som hans talent og evner beretter til, fortæller han.

VM-turneringen er sandsynligvis Messis sidste som landsholdsspiller for Argentina.