Mads Pedersens holdkammerat på Trek Segafredo, Antonio Tiberi, vil donere samtlige præmiepenge han tjener i 2023 til dyrevelfærd.
Det sker, efter han har skudt og dræbt en kat i San Marino, som tilhørte landets turistminister.
– Jeg fortryder dybt mine skamfulde handlinger.
Antonio Tiberi et langt indlæg på Twitter.
– At skyde katten var enormt dumt og uansvarligt, og alvoren og faren indså jeg først bagefter.
– Når jeg ikke har udtalt mig offentligt om det før, er det kun på grund af en stærk følelse af skam og beklagelse, skriver Trek-rytteren.
Handlingen kostede ham en bøde på 4000 euro svarende til knap 30.000 kroner, og tirsdag reagerede Trek ved at suspendere ham i 20 dage, hvor han ikke får løn.
– Jeg accepterer konsekvenserne for min handling, slår Tiberi fast.
Han tilføjer, at en undskyldning er meningsløs, hvis der ikke er handling bag.