Cykelløbet Catalonien Rundt fortsætter med at være en indbyrdes duel mellem feltets to mest prominente ryttere.
Ligesom de to foregående sluttede også 3. etape med Remco Evenepoel og Primoz Roglic helt fremme. Og denne gang lykkedes det Evenepoel at give sin slovenske rival baghjul i opløbet.
Den regerende verdensmester er blevet henholdsvis nummer to, tre og et på etapeløbets tre første dage. Roglic’ etapeplaceringer lyder: et, to og to.
De to rivaler ligger nu tidsmæssigt helt lige i klassementet, men Primoz Roglic fastholder foreløbig førertrøjen.