Manchester City kom tirsdag aften et skridt tættere på at vinde den Champions League-titel, klubben hungrer efter.
I den første af to kvartfinaler mod Bayern München vandt det stjernespækkede Premier League-hold hjemme på med 3-0.
Rodri tog hul på scoringen med et formidabelt langskudsmål, mens Bernardo Silva og Erling Haaland udnyttede tvivlsomt forsvarsspil til at lukke kampen.
Selv om hans hold vandt en sikker 3-0 sejr, så er Manchester Citys cheftræner, Pep Guardiola, følelsesmæssigt ødelagt efter tirsdagens kvartfinaleopgør.
Det siger han ifølge avisen The Guardian efter kampen.
– Det var ikke bekvemt. Følelsesmæssigt er jeg ødelagt. Jeg er blevet ti år ældre i dag. Det var en meget krævende kamp. Nu er jeg nødt til at slappe af, én fridag til fyrene.
Returopgøret mellem både Manchester City og Bayern München samt Benfica og Inter spilles den 19. april.