Ingen kunne følge med Tadej Pogacar, men danske Mathias Skjelmose var tæt på.
Sloveneren levede op til favoritværdigheden, da han var fuldstændig suveræn på Mur de Huy og vandt Ardenner-klassikeren Fléche Wallone.
22-årige Mattias Skjelmose var best of the rest og kom i mål på en imponerende andenplads.
Skjelmose havde masser at skyde med på de sidste 300 meter, hvor han vekslede sin position længere nede i feltet til en andenplads.
– Jeg var en del tættere på, end jeg havde regnet med at være. Jeg synes, det hele fungerede rigtig godt, og jeg var i god form. Jeg sagde til holdet, at hvis jeg kom ind på muren i en god position, var jeg sikker på, at jeg kunne køre på podiet. Og det gjorde jeg, siger Trek-rytteren til TV 2 Sport efter løbet.