For første gang i fem år er Manchester United i FA Cup-finalen.
Det står klart efter søndagens sejr i semifinalen over Brighton. Opgøret sluttede 0-0 og måtte ud i straffesparkskonkurrence, hvor Manchester United var bedst.
United-keeper David De Gea havde da også gjort sit for at hyle March ud af den, da han forud for afbrænderen havde været henne for at jokke rundt i græsset omkring pletten.
Dermed kunne svenske Victor Lindelöf blive helten med en scoring, og midterforsvareren gjorde, hvad han skulle, da han placerede bolden højt i målet uden for Brighton-keeper Robert Sánchez’ rækkevidde.
Christian Eriksen var med fra start, men danskeren formåede ikke at få sat et afgørende aftryk på kampen. Efter en times spil blev midtbanespilleren udskiftet med Fred.
Lørdag spillede City sig videre til finalen med en 3-0-sejr over Sheffield United i en kamp, hvor Riyad Mahrez scorede hattrick.
FA Cup-finalen spilles 3. juni.