Juventus må sige farvel og tak til 171 fans efter racistiske tilråb rettet mod Inter Milan-angriberen Romelu Lukaku.
Det kommer som følge af politiet i Torinos beslutning om at bandlyse fansene for, hvad der bliver omtalt som “racistiske tilråb”.
Fansene får samtidig en bøde med i lommen.Det er uvist, om fansene er blevet bandlyst permanent, lige som politiet heller ikke fortæller noget om bødens størrelse.
Det var under semifinalekampen i den italienske pokalturnering 4. april, at Romelu Lukaku blev udsat for abe-tilråb af en række Juventus-fans.
Selv blev Romelu Lukaku tildelt karantæne i én enkelt kamp, efter at han fik to gule kort mod Juventus.
Det sidste gule kort fik han for at fejre sin scoring på straffespark i overtiden til 1-1.