Kæmpe brøler koster United dyrt

En skidt aktion af David De Gea blev afgørende, da Manchester United tabte 0-1 hos West Ham.

For anden gang på fire dage gik Manchester United søndag fra banen efter et 0-1-nederlag.

Torsdag var Brighton bødlen, og søndag fik formsvage West Ham tre vigtige point til sin mission om at holde bunden på afstand.

Christian Eriksen spillede 74 jævne minutter på udeholdets centrale midtbane.

Trods nederlaget ligger Manchester United fortsat til at sikre sig en Champions League-billet. Erik ten Hags tropper har på fjerdepladsen et point ned til Liverpool, der også har spillet en kamp mere end rivalen.