Tysker kører fra Mads P. på målstregen

Den tyske cykelrytter Pascal Ackermann (UAE) var hurtigst i en massespurt på 11. etape i Giro d’Italia.

På opløbsstrækningen i Tortona henviste den 29-årige tysker Jonathan Milan (Bahrain) og Mark Cavendish (Astana) til anden- og tredjepladsen.

Mads Pedersen (Trek), der i sidste uge vandt 6. etape i det italienske cykelløb, måtte tage til takke med en placering lige uden for top-3 og blev nummer fire.

Søndag måtte Remco Evenepoel (Quick-Step) trække sig fra løbe, få timer efter at belgieren havde erobret løbets lyserøde førertrøje. Evenepoel trak sig efter en positiv coronaprøve.