Eriksen og United i opvisning

Her slog Manchester United Chelsea med hele 4-1 i Premier League, hvilket sikrer Christian Eriksen og resten af holdet en plads i næste sæsons Champions League-gruppespil.

Chelsea reducerede til 1-4 allersidst i opgøret.

Med sejren er minimum fjerdepladsen i Premier League sikret. Inden sidste spillerunde er Manchester United på tredjepladsen med to point mere end Newcastle på fjerdepladsen.

Christian Eriksen bød ind med en assist, da han sparkede et frispark ind i hovedet på Casemiro, som i første halvleg gjorde det til 1-0.

I et mønsterangreb fik Jadon Sancho bolden i helt fri position i feltet, men i stedet for at sparke selv, lagde han den kontrolleret på tværs til Anthony Martial, der sendte Manchester United på 2-0.

Bruno Fernandes scorede til 3-0, da han selv fremprovokerede et straffespark med omtrent 20 minutter igen, og Marcus Rashford, der var kommet ind i stedet for en skadet Antony i første halvleg, lukkede kampen til 4-0.

João Félix kom ind fra bænken i slutfasen og pyntede på resultatet med et tørt spark fra kanten af feltet.