Fodboldstjernen Lionel Messi er nu officielt Inter Miami-spiller.
MLS-klubben har i et opslag på Twitter, hvor Messi står i klubbens lyserøde trøje, budt ham velkommen.
Det er over en måned siden, at Messi meldte ud, at han havde valgt Inter Miami som sin næste klub. Men dengang var kontrakten ikke helt på plads endnu.
Kontrakten med Inter Miami løber to år frem til 2025, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Inter Miami bekræfter søndag, at klubben har skrevet kontrakt med den 35-årige spanske midtbanespiller Sergio Busquets, der kommer fra FC Barcelona.
Inter Miami præsenterede Lionel Messi 7. juni, og han afslørede ved den lejlighed, at han havde afvist meget lukrative fra blandt andet Saudi-Arabien.
Busquets har ifølge rygterne haft samme mulighed for at tage til Saudi-Arabien, hvor blandt andre Cristiano Ronaldo og Karim Benzema nu er på kontrakt.