Premier League er i gang igen. Det samme er angriberen Erling Braut Haaland.
Den 23-årige norske stjerneangriber nettede to gange for Manchester City, som vandt 3-0 ude over oprykkerne fra Burnley.
Tilskuerne på Turf Moor kunne allerede se Haaland score til 1-0 efter fire minutter, og ti minutter før pausen var Haaland på spil igen og sendte City foran 2-0.
Sejren blev der ikke pillet ved i det sidste kvarters tid.
Pep Guardiolas lyseblåklædte mandskab tog en overbevisende sejr over nyoprykkede Burnley, men oplevelsen blev en bittersød en af slagsen, da Kevin De Bruyne måtte humpe af banen, efter det første mål var blevet sat ind af Erling Haaland.
Kevin De Bruyne blev skadet i samme baglår, da Manchester City vandt Champions League-finalen over Inter for omkring to måneder siden.
Præcist hvor lang tid, Kevin De Bruyne må vente på at komme på grønsværen, er endnu lidt uklart.