Klubben har nemlig ikke set eller hørt fra den blot 20-årige svenske angriber Emil Roback i 14 dage.
»Jeg vil gerne vide, at han er okay. Det er bekymrende, at vi ikke kan få fat i ham, men jeg ved ikke, hvad vi mere kan gøre. Jeg har sat mig ned med ham mange gange, men det er svært at komme igennem til ham,« siger klubbens sportschef Tony Martinsson og fortsætter:
»Jeg vil gerne have, at han kommer hertil. Så må vi finde en ordning, der fungerer for alle. Jeg har ikke opgivet håbet om, at han kommer tilbage, men det er svært at vide, når vi ikke har kunnet få fat i ham i 14 dage.«
Den blot 20-årige angriber kom til den svenske klub tilbage i marts på en lejeaftale fra den italienske storklub AC Milan.
Ifølge Aftonbladet træner Roback ikke længere med hos sin svenske arbejdsgiver, og klubben ved ikke, hvor han befinder sig.
Til lokalmediet Norrköpings Tidningar fortæller Tony Martinsson, at man stadig leder efter unge Roback og at det ikke stopper foreløbigt.
Roback kom til A.C Milan i 2020, hvor Zlatan Ibrahimovic stadig var i klubben til at tage den unge angriber under sine vinger,blev sidste år udlejet til den danske superligaklub FC Nordsjælland.
Legenden så en stjerne i stortalentet og døbte ham ‘Sveriges fremtid’.