I 2019 købte de danske brødre Alexander Reedtz og Christoffer Reedtz, der ejer selskabet Football Radar, Notts County.
Fredag har mediet Weekend Sport skrevet, at brødreparret allerede var ved at sælge den engelske klub, og det skulle være til ingen ringere end popstjernen Taylor Swift
Det lader dog ikke til at være tilfældet. De danske brødre har i hvert fald været hurtige til at afvise den vilde historie.
– Selv om vi er kede af at skuffe Swift-fansene i vores klub, bliver vi nødt til at afvise historien, lyder det i opslaget fra Reedtz-brødrene.
– Der er bestemt ikke noget ondt blod mellem os og Taylor, men på et så spændende tidspunkt for os og klubben kunne hun sikkert ikke i sine vildeste drømme have troet, at vi ville sælge klubben.
Opslaget bruger vendingerne “shake this story off”, “bad blood” og “wildest dreams”, som henviser til tre af titlerne på hendes kendte album “1989”.
I seneste sæson rykkede Notts County op i League Two. Siden er det gået forrygende for klubben, da man i øjeblikket ligger på andenpladsen.
Det danske brødpar er også medinvestorere i Viborg FF.