Fodboldtilhængere angriber Lyons holdbus med sten

Kampen mellem Marseille og Lyon var end ikke startet, før den havde fået en kedelig optakt.

Sidstnævnte fodboldklub var på besøg i Sydfrankrig, men på vej til Marseilles hjemmebane, Stade Vélodrome, blev Lyons holdbus angrebet med sten.

Flere ruder blev knust, og gæsternes træner, Fabio Grosso, havde flere sår på kroppen.

Videooptagelser viser ifølge AFP Grosso med et blodigt ansigt. Senere havde han forbinding om hovedet, da han kom ud fra et lægerum på stadion. Også Grosso assistent, Raffaele Longo, blev ramt.

Ifølge Lyon-præsident John Textor var Grosso hårdt samt.

– Han kan ikke holde en samtale i gang. Han havde glasstykker i sit ansigt. Jeg er meget vred, siger Textor til Prime Video ifølge Reuters.

Også en Lyon-bus med fans blev senere angrebet, fortæller det lokale politi til AFP.

Lyon er endnu uden sejr i den nye sæson og ligger sidst i Ligue 1, mens Marseille er midterhold.