Spændingen lever i bedste velgående i Superligaen efter en 16. spillerunde, hvor FC København snublede, og Brøndby dermed havde mulighed for at hale ind rivalerne i guldkampen.
Brøndby havde kurs mod sejren i søndagens udebanekamp mod Lyngby, men dybt inde i overtiden udlignede det kongeblå hjemmehold til slutresultatet 3-3.
Efter at have slidt og slæbt i undertal fra kampens 31. minut var det en kold spand vand i hovedet for gæsterne, og skuffelsen var altoverskyggende for Nicolai Vallys efter slutfløjt.
– Jeg er pissefrustreret.
– Det blev en forsvarskamp for os, men jeg havde en følelse af, at vi godt kunne stå imod, siger Brøndby-profilen.
En sejr havde betydet, at Brøndby ville være på samme pointantal som FC København i toppen af Superligaen, og at det ikke lykkedes gjorde kun søndagens resultat værre, forklarer Vallys.
Hvilket drama!