Tottenham tog vigtig sejr på trods af svinestreg

Tottenham har fået bremset sin nedtur og holder fast i den nedre del af Premier Leagues top.

Det er status, efter at London-holdet fredag slog formsvage Nottingham Forest 2-0 efter scoringer af Richarlison og Dejan Kulusevski.

Brasilianeren scorede i første halvlegs overtid til 1-0 på et formidabelt hovedstødsmål efter et langt svæv og et knivskarpt indlæg af Kulusevski.

Og knap midtvejs gennem anden halvleg øgede Kulusevski selv til 2-0, efter at Forest-keeper Matt Turner havde helkikset et udspark og desuden greb svagt ind på svenskerens afslutning.

2-0 endte det til London-mandskabet, som nu har fire point op til topholdet Liverpool.