Girona snød Atlético i vild målfest

Real Madrid var i perioder på hælene, men fik hevet en 1-0-sejr over midterholdet Mallorca i hus onsdag aften i den bedste spanske fodboldrække.

Den tyske stopper Antonio Rüdiger blev matchvinder efter 78 minutter efter en kamp, hvor hjemmeholdet i begge ender havde virket sløv og uskarp.

Senere onsdag slog Girona på hjemmebane Atlético Madrid 4-3 efter en forrygende kamp, hvor Álvaro Morata lavede hattrick for gæsterne, og Ivan Martin i overtiden blev matchvinder for værterne.

Sejren betyder, at Girona ligger sig op på siden af Real Madrid på førstepladsen i La Liga, mens Atlético Madrid på tredjepladsen nu har hele ti point op til de to førerhold.