Barcelona sejrer efter vildt drama

Torsdag aften gæstede Barcelona Las Palmas på Estadio de Gran Canaria.

Barcelona var offensivt nærmest fraværende i en første halvleg, hvor Christensen efter 11 minutter afløste en skadet João Cancelo.

Det endte med, at to tidligere Barcelona-spillere kombinerede sig frem til 1-0-målet, da Sandro Ramirez’ skarpe, flade indlæg blev sat i nettet af Munir El Haddadi.

Først efter pausen begyndte Barcelona at røre på sig, og udligningen kom efter 56 minutter efter lidt hjælp fra hjemmeholdet, som forspildte adskillige muligheder for at cleare bolden fra egen forsvarszone.

Barcelona fortsatte med at trykke på, uden at man ligefrem vadede i chancer, og i slutfasen blev det 18-årige brasilianske stortalent Vitor Roque smidt i aktion til sin debut.

Den tyske midtbaneprofil Ilkay Gündogan både skaffede og omsatte sikkert det sene forsøg fra straffesparkspletten og sikrede Xavis tropper tre vigtige point.

Barcelona har med sejren 41 point på tredjepladsen i La Liga. Det er syv point mindre end Real Madrid og Girona efter første halvdel af sæsonen.