Klopp roser ung højreback for mål og assist: Fuldt fortjent

Det var 20-årige Conor Bradleys navn, som onsdag aften blev sunget på lægterne på Anfield, da Liverpool tog en overbevisende 4-1-sejr over et harmløst Chelsea-mandskab i Premier League.

Nordireren, som sidste sæson måtte på lejeophold i Bolton for at demonstrere sine kvaliteter, var med sit mål og sine to assister afgørende for hjemmeholdet.

Og Liverpools cheftræner, Jürgen Klopp, er heller ikke tilbageholdende med roserne til den unge højreback.

– Fantastisk. Vidunderligt. Han flyver lige for tiden, siger Klopp til mediet BBC om det unge talent.

– Og det er fuldt fortjent. Han knokler for det og er en god fodboldspiller. Han har hjulpet os så meget, at det er fantastisk.

Liverpool fører fortsat Premier League og har fem point ned til Manchester City, der dog har en kamp i hånden. Chelsea er at finde på 10.-pladsen