Arsenal sniger sig videre i CL efter straffedrama

Arsenal er for første gang siden 2010 en del af Champions Leagues kvartfinaler.

Det står klart, efter at holdet tirsdag slog FC Porto 1-0 på hjemmebane og dermed udlignede til 1-1 i den samlede dyst, inden Arsenal efter yderligere 30 minutter uden ændringer på måltavlen var stærkest i straffesparkskonkurrencen.

Belgiske Leandro Trossard sørgede for Arsenals mål efter en smuk assist af Martin Ødegaard, inden keeper David Raya blev afgørende med to redninger i afgørelsen fra pletten.

Arsenals modstander i kvartfinalerne bliver fundet ved en lodtrækning fredag.