Verdens dårligste landshold runder 20 år uden sejr

San Marinos håb om at vinde sin første landskamp i 20 år blev søndag aften slukket med en målløs uafgjort mod den caribiske østat Saint Kitts og Nevis.

Resultatet var dog for San Marino trods alt bedre end de to landsholds seneste kamp i sidste uge, der endte 3-1 i Saint Kitts og Nevis’ favør.

San Marino, der er sidst på verdensranglisten, har i sin historie kun vundet én kamp – en 1-0-sejr over Lichtenstein i april 2004.

San Marino var i EM-kvalifikationen i gruppe med Danmark og formåede i de to landsholds seneste kamp i oktober at volde danskerne overraskende store problemer.

Danmark lykkedes blot at hente en smal 2-1-sejr ude over, hvad der på papiret er verdens dårligste fodboldhold.