En pibekoncert spredte sig lørdag aften, da Danmarks 0-0-opgør mod Schweiz havde nået sin ende.
I de foregående 90 minutter blev de lidt mere end 30.000 fans i Parken ikke forkælet med den store underholdning og var i stedet vidner til en yderst chancefattig forestilling.
Fansenes reaktion og utilfredshed over resultatet møder forståelse hos midtbanespilleren Pierre-Emile Højbjerg.
Kampen var den første af fire testkampe før EM til sommer, og tirsdag venter Færøerne.
Seks gange har det danske herrelandshold krydset klinger med Færøerne i en fodboldlandskamp, og det er blevet til lutter sejre over den lille nation fra Det Danske Rigsfællesskab.
Det startede med to sejre i EM-kvalifikationen i 1990 og 1991 på henholdsvis 4-1 og 4-0. Her var Danmark, ud over Færøerne, i gruppe med Jugoslavien, Nordirland og Østrig i kampen om at komme til EM i Sverige i 1992.