Tyskland ændrer trøjedesign

Designet for Tysklands nye landsholdstrøje har skabt enorm virak.

Helt konkret er det designet for tallet 4, der har fået fans og medier til tasterne.

For ønsker man et trøje med nummer 44, er der flere, der mener, at udtrykket giver associationer til det nazistiske korps SS, der huserede under 2. Verdenskrig.

Det har været fremført, at nummeret 44 har en vis lighed med SS-logoet.

SS er en forkortelse for Schutzstaffel, som opstod som en paramilitær organisation knyttet til det tyske nazistparti.

Adidas har ifølge BBC Sport valgt at blokere fans fra at designe og købe en trøje med nummer 44, indtil designændringen er gennemført.