Det lignede længe en kæmpe skuffelse for Real Madrid, der brændte gang på gang på Bayern Münchens Manuel Neuer.
Men da 34-årige Joselu blev skiftet ind med ti minutter igen, kom der andre chorizo-pølser på suppen.
Den spanske angriber scorede to gange på fire minutter og vendte opgøret, så Real snuppede en sejr på 2-1 (samlet 4-3).
Den spanske kongeklub skulle kun bruge to minutter på at ødelægge den tyske fest, og nu drømmer tusindvis af fans i den spanske hovedstad om at rejse til Wembley og ødelægge endnu en tysk solstrålehistorie.
Til allersidst scorede Bayern egentlig til 2-2, men målet blev annulleret – tilsyneladende fejlagtigt.