De danske fodboldkvinder mødte fredag overmagten, da den forsvarende verdensmester, Spanien, kom på besøg i Vejle i EM-kvalifikationen.
Der var klasseforskel fra start i opgøret, der endte 2-0 til spanierne, der snildt kunne havde vundet større.
Den danske stjerne er dog fortrøstningsfuld trods 0-2-nederlaget.
– Der var plads til at spille i første halvleg. Jeg tror bare, at vi manglede mod. Vi skal turde spille. Det gjorde vi i anden halvleg, hvor vi fik skabt nogle fine angreb.
– Spanien er jo de allerbedste, og de slår også mange af de andre gode hold i verden. Så der er selvfølgelig stadigvæk et stykke vej for os. Men jeg synes, at den måde, vi vil spille på, er en fed måde at spille på.