Real Madrid blev fejret af sine mange fans

En menneskemængde af Real Madrid-fans var søndag med til fejre klubbens Champions League-triumf.

Lørdag vandt Real Madrid 2-0 over Borussia Dortmund i finalen på Wembley i London.

Daniel Carvajal og Vinicius Júnior scorede målene, som sikrede kongeklubben dens niende finalesejr i træk siden 1998.

I første halvleg var det ellers Dortmund, som var bedst, men da tyskerne ikke fik udnyttet et par store chancer, slog spanierne i stedet til efter pausen.

Carvajal pandede føringen hjem efter et hjørnespark, før Vinicius lukkede opgøret små 10 minutter senere.

Derfra havde Real Madrid ingen problemer med at forsvare nok en triumf i hus.

Fejringen af klubbens titel nummer 15 i den prestigefyldte turnering fortsatte søndag for Real Madrids spillere, der blev kørt i bus gennem Madrids gader.

Paradekørslen i den åbne bus blev set af titusinder af fans i den spanske hovedstad. De ville gerne så tæt på deres helte som muligt.