Fodboldkvinderne var foran med 2-0 mod Spanien, men i slutfasen scorede hjemmeholdet tre mål.
Det var så tæt på, men alligevel langt fra.
Selv om det på forhånd så mere eller mindre umuligt ud at vinde, sendte Janni Thomsen Danmark i drømmeland efter fire minutter.
Efter pausen var det fortsat Spanien, der var bedst, men Danmark ville også lege med.
Fire minutter senere sendte Janni Thomsen Danmark på 2-0.
De danske kvinder var alt for passive ved to hjørnespark, og så kunne Irene Paredes fra Barcelona sende bolden i kassen to gange på tre minutter.
Dermed kom spanierne altså på 2-2, og herefter lugtede de blod.
Få minutter før dommeren ville fløjte kampen af, dukkede Manchester United-spilleren Lucia Garcia Cordoba op og scorede til 3-2.