Danmark møder England i sin anden gruppekamp ved EM i Tyskland, og det bliver et engelsk hold uden Harry Maguire en Grealish.
»Jeg er sønderknust over, at jeg ikke er blevet udvalgt til at spille for England ved EM denne sommer,« skriver han.
»På trods af mine bedste anstrengelser er jeg ikke kommet mig over en skade i min læg. Måske pressede jeg for hårdt på for at komme med. Jeg er total knust,« skriver Maguire.
Også de kreative offensivspillere Curtis Jones og James Maddison fra henholdsvis Liverpool og Tottenham er valgt fra inden deadline fredag. Det skriver det engelske fodboldforbund på X.
Ifølge flere medier er også keeperen James Trafford, forsvarsspillerne Jarell Quansah og Jarrad Branthwaite samt Manchester City-kanten Jack Grealish frasorteret, og den engelske trup er dermed kommet ned på de tilladte 26 spillere.
The Telegraph beretter, at en spiller angiveligt skulle have konfronteret landstræner Gareth Southgate for en uddybende forklaring, mens flere holdkammerater skyndte sig op på Grealish’ værelse, da nyheden kom.