Serbiens Fodboldforbund (FSS) er klar til at trække sit landshold ud af EM-slutrunden, hvis der ikke bliver skredet ind over for de tilråb, der kom fra kroatiske og albanske fans onsdag eftermiddag.
I Kroatien og Albaniens indbyrdes opgør i Hamburg skal tilhængere af begge lande have råbt “dræb, dræb, dræb serberne”. Og det vil serberne ikke finde sig i.
Serbien er i gruppe med Danmark, og de to hold skal efter planen møde hinanden på tirsdag.