Undersøger kontroversiel hilsen

Uefa har åbnet en disciplinærsag mod Merih Demiral fra Tyrkiet.

I den kortfattede meddelelse skriver Uefa, at det sker på baggrund af “upassende opførsel” fra Merih Demiral, som scorede to mål i Tyrkiets sejr over Østrig.

Her hentydes der angiveligt til, at forsvarsspilleren lavede en såkaldte “ulve-hilsen” med sine hænder, da han fejrede sit andet mål.

Et kontroversielt håndtegn, som kædes sammen med den højreorienterede tyrkiske gruppe Grey Wolves og blandt andet er forbudt i Østrig og Frankrig.