Arsenal forstærker sig med italiensk EM-forsvarer

Den engelske vicemester Arsenal har sikret sig en forventet forstærkning af sit forsvar.

Fra Bologna ankommer således den 22-årige Riccardo Calafiori, der var en betydende del af det italienske EM-hold.

Det skriver Arsenal mandag på sin hjemmeside.

For Bologna imponerede unge Calafiori i sidste sæson som en del af holdets centrale forsvar, og her vil han helt givet også være et alternativ til den kommende sæson.

Her kunne man se italieneren som barn, hvor han havde en Arsenal-trøje på.

Det gav straks de mange Arsenal-fans håb om en transfer, nu hvor Calafiori selv var tilhænger af klubben.

Men nu må italieneren skuffe Arsenals fans.

– De billeder var falske. Men for at være ærlig kom jeg til en kamp i januar mod Crystal Palace. Nu er jeg her, siger Riccardo Calafiori ifølge Football London.