Manchester United har igen forstærket de bageste geledder. Denne gang med to spillere.
På det sociale medie X oplyser klubben, at man har hentet både den hollandske midtstopper Matthijs de Ligt og backen Noussair Mazraoui i tyske Bayern München.
Dermed bliver træner Erik ten Hag genforenet med 25-årige de Ligt og 26-årige Mazraoui. De har alle en fælles fortid i hollandske Ajax.
Der var lagt op til udskiftninger i løbet af sommeren, da Manchester-klubben har sagt farvel til blandt andre Raphael Varane og Aaron Wan-Bissaka.
Foruden de Ligt og Mazraoui har Manchester United også hentet den unge franskmand Leny Yoro fra Lille til det centrale forsvar.