Der var fuld smæk på underholdningen, da Ajax torsdag aften slog græske Panathinaikos i kvalifikationen til Europa League.
Efter to gange 90 minutter var alt lige, de to hold imellem, 1-1.
Det samme gjorde sig gældende efter den forlængede spilletid, og dermed skulle tingene afgøres fra straffesparkspletten i Amsterdam.
De to hold brændte hver et af de første fem spark og gik derfor videre til at sparke en og en.
Her scorede og brændte de på skift, og ingen af holdene var i stand til at afgøre tingene.
34 straffespark.
Og minsandten om det ikke var danske Anton Gaaei, der med en scoring sendte hollænderne videre og afsluttede en maraton-straffesparkskonkurrence.