FC Midtjylland henter tjekkisk bomber

FC Midtjylland hentede tidligere på sommeren en polsk landsholdsangriber i form af Adam Buksa, og nu har den danske mesterklub så gjort det igen. Denne gang dog med tjekkisk fortegn.

Midtjyderne har nemlig lørdag morgen præsenteret en ny spiller i form af den tjekkiske angriber Jan Kuchta, der skifter til dansk fodbold fra Sparta Prag.

27-årige Kuchta er fast inventar på det tjekkiske landshold, hvor han indtil videre står noteret for tre mål i 21 landskampe. Han var en del af Tjekkiets EM-trup tidligere på sommeren, og han fik spilletid i to ud af tre kampe ved slutrunden.