Den norske stjerneangriber Erling Haaland er blevet ramt af en stor sorg.
For Ivar Eggja, der var en meget nær ven af familien Haaland, er gået bort.
I et opslag på Instagram tager nordmanden en rørende afsked med sin gamle ven.
– Hvilken legende du er, Ivar. Ord kan ikke beskrive, hvor meget du har betydet for mig. Ord kan ikke beskrive, hvor meget du kommer til at blive savnet.
– Tusind tak, din galning. Jeg håber, vi ses igen. Hvil i fred, Ivar, skriver Manchester City-spidsen.
Ivar Eggja har været nær ven med Alf Inge Haaland, Erlings far, og ifølge Stavanger Aftenblad har han altså også været dybt involveret i sager som kontraktforhandlinger og lignende.