Daniel fuldførte Maldini-hattricket

Daniel Maldini blev mandag tredje generation af Maldini-familien, der fik debut på det italienske A-landshold.

Maldini-familien er ret god til at spille fodbold.

Tidligere har Cesare og Paolo Maldini repræsenteret det italienske landshold, og mandag aften skrev endnu en Maldini-generation sig ind i historiebøgerne.

Daniel Maldini, som er Paolos søn, fik 18 minutter på banen mod Israel, og dermed fuldførte han familiens hattrick.

Farfar Cesar, far Paolo og søn Daniel har nu alle spillet for støvlelandet.

Flest landskampe har Paolo Maldini, som nåede hele 126 af slagsen.

Cesare Maldini nåede 14 kampe, og dermed har Daniel Maldini, som til dagligt spiller for Monza, ikke lige så langt op til sin farfar.

Italien vandt kampen 4-1 over Israel.