Roald Poulsen er død

En legende er død.

OB-legenden Roald Poulsen døde onsdag, han blev 73 år gammel.

Roald Poulsen stod i spidsen, da OB vandt sit seneste mesterskab i 1989.

Han var træner for den fynske klub ad to omgange. Først fra 1988 til 1992 og siden fra 1996 til 1998.

Poulsen var desuden træner for klubber som Viborg, B1913 og FC Fyn.

Fra 1994 til 1996 tog han på eventyr som landstræner for Zambia, som han førte til bronzemedaljer ved African Cup of Nations i 1996.

Han var også forbi klubber i Qatar og Sydafrika.

I Sydafrika var han en del af FC Københavns fodboldskole i landet.