Engelsk fodboldveteran kan møde sin søn i FA Cuppen

Mandag aften er der blevet trukket lod til FA Cuppens 3. runde.

Her er der flere spændende kampe på programmet, da blandt andet Manchester United og Arsenal skal op imod hinanden.

Men der gemmer sig også en speciel historie, hvis man ser på Evertons lodtrækning.

Merseyside-mandskabet tager nemlig imod Peterborough fra League One, og det glæder Ashley Young sig til.

Ashley Young har nemlig nu mulighed for at møde sin egen søn, Tyler Young.

Karrieren lakker mod enden for den mangeårige engelske topspiller Ashley Young, men den 39-årige Everton-spiller kan alligevel få en stor oplevelse i karrierens efterår.