Arsenal er tilbage på andenpladsen i Premier League efter en hjemmesejr på 1-0 over bundholdet Ipswich.
På Emirates dominerede Arsenal fra start til slut og vandt på mål af Kai Havertz.
Uden skadede Bukayo Saka flød Arsenals offensiv ikke helt så godt som normalt i første halvleg, men det lykkedes fra nært hold Havertz at score til 1-0 efter Leandro Trossards flotte forarbejde midtvejs i første halvleg.
I anden halvleg havde Arsenal flere store chancer. Blandt andet var det ufatteligt, at Gabriel Magalhães kunne heade forbi efter et hjørnespark.
Arsenal fik aldrig cementeret sejren, men Ipswich var omvendt ikke i stand til at komme i nærheden af udligningen.