Neymar var tilbage på holdet, da Brasilien vandt sin ottendedelsfinale i opvisningsstil.
Mål på samlebånd, sprudlende angrebsspil og kombinationer udført i svimlende tempo.
Med Neymar tilbage på holdet leverede Brasilien en af VM’s foreløbig bedste halvlege, da de femdobbelte verdensmestre mandag aften pryglede et chanceløst Sydkorea med 4-1 i ottendedelsfinalen.
Brasilianerne skulle kun bruge 36 minutter på at scorede de fire mål og kunne med god samvittighed spare på kræfterne efter pausen.
Sejren betyder, at Brasilien går videre til kvartfinalen, hvor de skal møde Kroatien i en kamp, der spilles på fredag.