Tyskland slår fast: Landstræner bliver på posten efter katastrofe-VM

Hansi Flick skal stå i spidsen for det tyske landshold i fodbold, når Tyskland om halvandet år er vært for EM-slutrunden.

Det skriver Det Tyske Fodboldforbund (DFB) onsdag på sin hjemmeside.

Flicks sæde var til diskussion, efter at Tyskland skuffede stort ved VM.

– Vi er alle overbeviste om, at EM i 2024 i vores eget land er en stor mulighed for fodbold i Tyskland. Vores mål er, at turneringen skal være en sportslig succes.

»Vi har fuld tillid til, at Hansi Flick sammen med sin stab vil klare den opgave,« siger DFB’s præsident, Bernd Neuendorf, til forbundets hjemmeside.

Hans Flick er stadig optimistisk til trods den store skuffelse ved VM, hvor tyskerne blandt andet skuffede med et nederlag til Japan i deres åbningskamp ved slutrunden i ørkenstaten.

»Som hold kan vi opnå meget mere, end det vi viste i Qatar. Vi missede en stor mulighed. Vi vil lære af det,« siger den tidligere Bayern München-træner.

Tyskland røg efter det skuffende nederlag til Japan, 1-1 mod Spanien i anden kamp og en 4-2-sejr over Costa Rica ud i det indledende gruppespil-.

For to dage siden blev Oliver Bierhoff meldt færdig af DFB efter 18 år som fodbolddirektør i forbundet. Det er endnu usikkert om han erstattes direkte, eller om man laver om i organisationen.