Fodboldklubben Napoli fik fredag revanche for 0-4-chokket mod AC Milan senest, da Napoli ude slog anfører Morten Hjulmand og Lecce med 2-1 i Serie A.
Indsatsen var dog langt fra prangende, og der skulle et komisk selvmål til at afgøre den ellers jævne og lige kamp.
Med sejren har Napoli 74 point for 29 kampe på førstepladsen, hvorfra der er langt ned til gruppen af forfølgere.
Napoli var mod Lecce igen uden sin skadede topscorer Victor Osimhen, men viste efter 18 minutter, at holdet også kan uden nigerianeren.
Lecce forsømte et cleare efter et frisparksindlæg, og så spillede Napoli sig kvikt frem til et indlæg, som stopperen Kim Min-Jae smækkede ned i hovedet på højreback Giovanni Di Lorenzos pande, hvorfra den suste i nettet til 1-0.
Hjulmand og Lecce mødte op til kampen med fem nederlag i træk, men viste trods modgangen stor moral mod ligaens duks, og kort inde i anden halvleg kom belønningen.
Efter et frisparksindlæg og et hovedstødsforsøg på overliggeren sparkede kantspilleren Federico Di Francesco bolden i mål til 1-1.
Men Falcone tog alt for let på situationen, og kuglen gled mellem hans hænder og i mål.
Lecce havde intet modsvar, og Napoli tog dermed hjem med alle tre point efter et slutfløjt, der faldt netop, som Napoli skulle til at øge til 3-1 i tomt mål på en kontra.