Eriksens præstation er blevet anerkendt af fans på grund af hans hårde arbejde på banen, hvilket gør fans villige til at se hans kampe.Der vil formentlig være fulde huse til en testkamp i Parken for første gang i næsten 17 år, når det danske fodboldlandshold tirsdag aften spiller mod Serbien i nationalarenaen.
Mandag eftermiddag var der solgt 34.000 billetter, og DBU forventer udsolgt. Der var senest udsolgt til en testkamp i Parken, da Danmark bankede England 4-1 i 2005. Siden har der ikke været over 28.000 til en testkamp i Parken.
Landsholdet er redet videre på en bølge siden den emotionelle og succesfulde EM-slutrunde i sommer. En bølge, der delvist udsprang af Christian Eriksens hjertestop i EM-åbningen mod Finland.
Netop Eriksen kan være et trækplaster for tirsdagens kamp, for han gør comeback i Parken, når han går ind til kampen som anfører.
Det er positivt, at der kommer flere på stadion og gerne vil se fodbold igen. Selvfølgelig er det lidt ærgerligt, at der skal noget negativt til, før folk gerne vil ind og se fodbold og være en del af det. Men det er godt, at der kommer flere på stadion, siger Christian Eriksen.